Barndomserindringer
Forleden kom kusinen med en håndfuld tegninger, hun havde fundet i gemmerne.
Det var mine tegninger - begået med en sikkert både fedtet og moget barnehånd, mens jeg i tilværelsens vår stadig var nysgerrig og åben over for omverdenen.
For tegningerne viser jo en nysgerrig sjæl, der observerer - men også registrerer tilværelsens små besynderligheder i et overordentligt alsidigt motivvalg.
Tag nu togbilletten, som jeg møjsommeligt har tegnet af - og forsynet med en behørig påtegning i rigtigt DSB-sprog. Når jeg nu skal sige det i dag, afspejler det altså et sært barn.
Skibet har jeg det nemmere med. Jeg tilbragte nogle dejlige lange ferier i barndommen hos min farmor i Vordingborg - og der var noget at se hele tiden for en rask knægt. Jeg var dybt fascineret af både havnen og jernbanen. Og når man så i øvrigt tilbragte hverdagen i Farsø, har det selvfølgelig også været naturligt at tegne en hest.
For dengang i midten af 60'erne fik vi stadig bragt mælken til døren hver morgen. Og det skete med en hestetrukket mælkevogn. Forresten boede vi dengang på Vestervang i Farsø - lige over for smeden - og der kom dagligt heste forbi for at blive skoet.
Da min kusine afleverede tegningerne, diskuterede vi, hvorfor min far med hans karakteristiske håndskrift havde skrevet hest på en tegning, der faktisk ligner en hest. Jeg har tænkt meget over det - for egentlig er det ret fornærmende, for alle kan da se, at tegningen ligner en hest, så hvad er problemet?
Men det er selvfølgelig noget, jeg har bedt om. Jeg kunne nogenlunde læse og skrive, allerede da jeg begyndte i skolen - hvilket jeg gjorde i 1965 jævnfør dateringen af billetten - og jeg har selvfølgelig bedt min far om at skrive ordene, så jeg kunne lære at stave dem.
Min dansklærer var i øvrigt - og med god grund - temmelig fortvivlet over, at jeg havde lært at skrive, inden jeg kom i skole. For det voldte hende usigelige kvaler at få mig til at skrive skønskrift. Tegningen med billetten er et af de få eksempler.
Men allerede dengang gik jeg helst mine egne veje - og resultatet er jo en nærmest ulæselig håndskrift, som er min helt egen.
 |
| Tegningen forestiller altså en hest, hvis nogen skulle være i tvivl. |
Det var mine tegninger - begået med en sikkert både fedtet og moget barnehånd, mens jeg i tilværelsens vår stadig var nysgerrig og åben over for omverdenen.
 |
| Hvorfor jeg har tegnet en 65-billet gældende mellem Århus Havn og Kgs. Lyngby får stå hen i det uvisse - men sandsynligvis er en billet, jeg har fundet hos mormor og morfar - for min moster boede i Lyngby. |
Tag nu togbilletten, som jeg møjsommeligt har tegnet af - og forsynet med en behørig påtegning i rigtigt DSB-sprog. Når jeg nu skal sige det i dag, afspejler det altså et sært barn.
Skibet har jeg det nemmere med. Jeg tilbragte nogle dejlige lange ferier i barndommen hos min farmor i Vordingborg - og der var noget at se hele tiden for en rask knægt. Jeg var dybt fascineret af både havnen og jernbanen. Og når man så i øvrigt tilbragte hverdagen i Farsø, har det selvfølgelig også været naturligt at tegne en hest.
For dengang i midten af 60'erne fik vi stadig bragt mælken til døren hver morgen. Og det skete med en hestetrukket mælkevogn. Forresten boede vi dengang på Vestervang i Farsø - lige over for smeden - og der kom dagligt heste forbi for at blive skoet.
Da min kusine afleverede tegningerne, diskuterede vi, hvorfor min far med hans karakteristiske håndskrift havde skrevet hest på en tegning, der faktisk ligner en hest. Jeg har tænkt meget over det - for egentlig er det ret fornærmende, for alle kan da se, at tegningen ligner en hest, så hvad er problemet?
Men det er selvfølgelig noget, jeg har bedt om. Jeg kunne nogenlunde læse og skrive, allerede da jeg begyndte i skolen - hvilket jeg gjorde i 1965 jævnfør dateringen af billetten - og jeg har selvfølgelig bedt min far om at skrive ordene, så jeg kunne lære at stave dem.
Min dansklærer var i øvrigt - og med god grund - temmelig fortvivlet over, at jeg havde lært at skrive, inden jeg kom i skole. For det voldte hende usigelige kvaler at få mig til at skrive skønskrift. Tegningen med billetten er et af de få eksempler.
Men allerede dengang gik jeg helst mine egne veje - og resultatet er jo en nærmest ulæselig håndskrift, som er min helt egen.
 |
| Den syvårige bolværksmatros' drøm om et skib. |
